Danmarks modige træk - hvordan vi kan bidrage
Den 30. maj forpligtede den danske regering sig til at gå i udbud med op til 14 GW offshore vindkraft, som skal stå klart i 2030. Den kolossale ekspansion af Danmarks elkraftkapacitet går langt forbi Danmarks nuværende elbehov.
Selvom man forudsiger en betydelig stigning i husholdningernes elforbrug - til opvarmning, nedkøling, transport osv. - så kan de 14 GW alene forsyne hvad der svarer til 14 millioner husholdningers el. Det forudsættes derfor, at en betydelig del af de 14 GW skal gå til nye Power-to-X (PtX) faciliteter og til eleksport.
Denne forpligtelse er en modig og meget velkommen beslutning, som sætter yderligere fart på den grønne omstilling, ikke blot i Danmark, men også andre steder i Europa. Den kan endda have globale følgevirkninger, for eksempel ved at sætte yderligere fart i udvidelsen af PtX / grøn brint-produktionskapaciteten, der således kan muliggøre en hurtigere konvertering af shipping-branchen til bæredygtigt brintbrændstof. Med træk som disse er der stadig et lille håb pm, at vi kan ramme målet med en global temperaturstigning på 1,5 grader eller mindre - særligt hvis det fænger hurtigt i meget større lande og regioner, for Danmark er trods alt ganske lille.
Siden al denne udvidelse af elproduktionskapaciteten skal afstedkommes ved installation af nye vindmøller, og når nye vindmøller bon'er ind med en kapacitet på op til 15 MW hver, så vil det kræve installation af mindst lidt færre end 1,000 nye vindmøller, og formentligt flere. De nye vindmøller er meget store, og bruger meget stål, særligt når monopælene, som benyttes til fast installation på havbunden, tages med. Når så dertil kommer de nye flydende vindmøller, med tunge fundamenter, så vil et konservativt overslag sige, at hver vindmølle, der skal installeres, gennemsnitligt vil 3.000 tons stål alene. Dette betyder installation af vindmøller over de næste få år, der samlet vil veje mindst 3.000.000 (tre millioner) tons.
60-80% af vindmøllers CO2-udledning over deres livstid stammer fra det stål, der bruges til deres fremstilling
Det er ikke velkendt, men 60-80% af vindmøllers CO2-udledning over deres livstid stammer fra det stål, der bruges til deres fremstilling, dvs. meget tidligt i deres liv. Normalt "sort" stål udleder omtrent 2,4 tons CO2 pr. ton stål. Så hvis vindmølleindustrien ville benytte "sort" stål til fremstilling af alle disse vindmøller og deres fundamenter, om det så er monopæle eller flydende fundamenter, så ville minimum 7.200.000 ton CO2 blive udledt, alene i fremstillingen. Nu er det sådan, at cirkulært stål generelt har en meget lavere CO2-udledning pr. ton, ofte fremlagt som 0,2 - 0,6 ton CO2 pr. ton stål. Disse tal tager imidlertid ikke højde for hele stålets rejse fra skrot til den færdige vare, der skal bruges til fremstilling af vindmøllerne og fundamenterne. Hvis man tager hele stålets rejse fra skrot til nyt stål i betragtning vil cirkulært stål, i vores udregning, dog med et godt niveau af konfidens lande på 1 ton CO2 pr. ton stål, og hyppigt mindre. Så hvis man benytter en meget simpel udregning, så kunne vindmølleindustrien spare atmosfæren for mindst 4.200.000 tons CO2-udledninger, og sandsynligvis meget mere, hvis den forpligtede sig til at benytte cirkulært stål i stedet for "sort" stål til de nye 14 GW produktionskapacitet i Danmark.
indmølleindustrien er selvfølgeligt forholdsvist ung, og har forståeligt nok koncentreret sig meget stærkt om at bygge en kommercielt levedygtig forretning over det sidste par årtier. Vi mener, at vindmølleindustrien nu beviseligt er lykkedes med denne målsætning, som demonstreret ved de seneste vind-auktioner i Europa og andetsteds, og som vist ved Danmarks nye forpligtelse. Vi synes derfor, at det er på tide, at vindmølleindustrien også sigter efter at blive verdensførende indenfor cirkularitet. Man kunne selvfølgeligt "bare" købe "grønt" stål, men sådant stål medregner generelt kun udledninger fra selve stålværkerne og ikke dem, der stammer fra transporten og andre trin i stålets rejse. Hvis det "grønne" stål desuden kommer fra nyt jernmalm, så skal vi også indregne minedriftens destruktive indvirkning på biodiversitet, landskaber osv.Vi her i Renable kan sikre, at vindmølleindustrien kan finde certificérbart cirkulært OG grønt stål, hvsi data er kompatible med de nye CSRD-standarder osv. Genanvendt stål fra skibe er desuden af høj kvalitet, der vil komme stigende mængder af det på markedet i løbet af de næste år, og det vil derfor være perfekt for vindmøller. Og hvis man tænker nærmere over det, så vil så store mængder vindmøllestål installeret offshore nu og de næste år betyde den samme mængde stål taget ned igen 25 år senere. Vi ville elske at følge alt det stål hele vejen tilbage og om igen ind i nye vindmøller.Tag fat i os HER hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvad vi kan gøre i forbindelse med track & trace og levering af cirkulært stål.