El-skrot - en jungle

2023-02-06

Hvis nogen indenfor EU producerer og/eller importerer og/eller fjernsælger noget produkt, der indeholder den mindste smule elektriske eller elektroniske dele, så er vedkommende efter al sandynlighed omfattet af EUs Waste from Electrical and Electronic Equipment Directive, til dagligt noget uheldigt kaldet "WEEE-direktive

WEEE-direktivet:

  • er stort,
  • omfattende,
  • meget detaljeret;
  • indeholder et antal lange lister over produkter og materialer, der er dækkede eller fritagede,
  • er bundet sammen med en række andre EU-regelværk om brug og bortskaffelse af farlige materialer, transport af farlige materialer over landegrænser mv., og
  • foreskriver en række sanktioner i tilfælde af overtrædelse

Tag et kig på en animation, vi har lavet om emnet WEEE her

Regelværkets kompleksitet formindskes ikke af, at det skal implementeres i national lovgivning i de enkelte medlemslande. Desuden er WEEE-direktivet og en række andre regelværk i færd med at blive justeret på EU-niveau, med henblik på yderligere styrkelse af cirkulariteten i systemet og på at øge sanktionerne i tilfælde af overtrædelse. WEEE-systemet er således ved at blive yderligere udvidet og strammet op i nær fremtid.

Håndtering af elektrisk og elektronisk udstyr er en uundgåelig del af at recirkulere skibe og mange andre andre typer aktiver, og udgør derfor en vigtig del af hvad vi i Renable har sat os for at mestre. Så vi har anstrengt os for at forstå alt om både teori og praksis i forbindelse med WEEE-direktivet, af åbenlyse årsager særligt for så vidt angår de danske forhold.

Vi mener, at den viden, vi har opnået i processen, kan være til nytte for andre, og vi lancerer derfor i dag en konsulentydelse om anvendelsen af WEEE-direktivet i dansk sammenhæng. Klik over på vores WEEE-side her og se om ikke vi kan hjælpe dig. Du vil blive overrasket over, hvor mange slags udstyr, der dækkes af WEEE-direktivet, og vi er så sandelig også blevet overraskede i løbet af vores undersøgelser over, hvor mange firmaer, der tydeligt er omfattet af WEEE-direktivet, men ikke synes at vide det.